lørdag den 4. december 2010

Bagt chokoladecreme

Mmmmm...for lidt tid siden introducerede min veninde Jane mig til bagt chokoladecreme - opskrift fra Karolines Køkken. Den er jo simpelthen intet mindre end fantastisk! Flydende, varm chokoladecreme med sprød overflade! Så selv om I bare kan gå ind på arla.dk og finde den, får I den også lige her. Jeg brugte en chokolade med 80% kakao i og serverede granatæblekerner og blåbær til. Virkelig en himmerrigsmundfuld for alle os chokaholikere..:)
























Chokocreme til 5-6 personer:

150 g smør
140 g mørk chokolade (80%)
2 pasteuriserede hele æg
110 g sukker

1) Smelt smøret uden at det bruner.
2) Smelt chokoladen over vandbad.
3) Pisk sukker og æg luftigt - mindst 3 minutter.
4) Vend først smøret i sukkerblandingen og derefter chokoladen.
5) Hæld i små portions-ramakiner og bag i 9 minutter ved 225 C. VIGTIGT at det ikke bager for meget!!
6) Server med frisk frugt og måske lidt god is.

Kan sagtens laves dagen i forvejen - du skal bare vente med at bage cremen til lige før, den skal serveres.

6 kommentarer:

  1. Mmm den ser lækker ud :) jeg har selv lavet noget lignende engang, bare fra Nigella

    SvarSlet
  2. Uhm! Det er en dessert, jeg bare ELSKER - og jeg har stadig ikke prøvet at lave den selv. Men nuij det kunne være godt... :-)

    God idé med granatæblekernerne og blåbærrene til!

    SvarSlet
  3. Det skal du da helt sikkert prøve så. Det er jo også virkelig få ingredienser man skal bruge, og tit har man dem allerede i skabet. Så man kan sagtens lige komme til at lave den en søndag aften til kl. 21 filmen:)

    SvarSlet
  4. Det her skal jeg helt sikkert lave! Er igang med at designe en (fiktiv) bryllupsmenu på budget og dette kunne være en fin - og nem - dessert:)

    God aften!

    SvarSlet
  5. Hej Katja - ja, den er helt sikkert værd at prøve! Hvis man selv skal lave det til mange gæster, skal man dog have ualmindelig mange ramakiner:)

    SvarSlet