
Jeg skriver, ikke hvor meget der skal bruges af hver ting - så man må selv vurdere, hvor sulten man er:)
frisk spinat
rødbeder skåret i skiver
jordskokker i tern
feta
valnødder (kan evt undværes)
en rigtig god basilikum pesto
balsamico glace (færdigkøbt eller reduceret balsamico)
bøffer af oksemørbrad (kan evt. erstattes af bagt laks, kylling eller andet kød)
1) Skær rødbederne i skiver og vend dem med en skefuld pesto. Bag dem møre i ovnen - cirka 20-25 minutter ved 200 C.
2) Skær jordskokkerne i tern, vend i lidt salt og olie, og bag i ovnen - cirka samme tid som rødbederne.
3) Steg bøfferne som du kan lide dem, og skær dem i skiver.
4) Anret det hele på tallerkener: Først lægger du pesto i kanten af tallerkenen. Så spinatblade, rødbeder og jordskokker, feta og valnødder. Hæld balsamico glace over, og slut af med at anrette bøffen ovenpå det hele.
Server med lækkert brød og en god rødvin:)
Jeg er vild med "dinner salads" altså salater med så meget fyld, så de udgør det for aftensmad - skønt koncept og din salat ser virkelig lækker ud :-)
SvarSletMange hilsner
Birthe
Ja, det er et hit:) Og fedt udtryk, det kendte jeg ikke!
SvarSletDet ser godt ud. Den tror jeg at jeg vil prøve. Jeg har de fleste af ingredienserne friske i haven endnu, eller i fryseren fra i sommers.
SvarSletTak for inspirationen.
Hilsen Randi
Hej Randi.
SvarSletMmm, der er SÅ lækkert når råvarerne kommer ude fra haven. Jeg flyttede i hus her sidst på sommeren, så næste år planlægger jeg også at så mine egne grøntsager.
glæd dig, det er noget af det bedste jeg ved. At tage en tom kurv med ud i haven, og komme tilbage med aftensmaden. Lækkert.
SvarSlet