onsdag den 16. februar 2011

Yndlings-æbletærte med smuldr

For et par uger siden havde vi besøg af min søde svigerfamilie, så der skulle lidt sødt på bordet til dem.
Min mor lavede altid denne her æblekage, så den er faktisk lidt en familie-hemmelighed... Men den er bare så god, at jeg alligevel vil dele den:)
Samtidig er den super simpel - men det simple er jo også tit noget af det bedste. Og selv om jeg elsker at tilbringe laaaang tid i køkkenet med at bage kager, så er det altså også dejligt en gang i mellem bare at kunne smække en kage sammen til gæsterne på 10 minutter.
Opskriften her er med æbler, men kan også sagtens laves med pærer, bær eller andre frugter.

PS. Jeg glemte at tage et billede af tærten efter den var bagt...fy fy fy Louise! Så billederne er fra før bagning - så må man forestille sig det færdige resultat:)

Smuldre-æbletærte

250 g smør
200 g sukker
1 tsk bagepulver
1 tsk vanillesukker
250 g mel
1 æg
4 æbler
1 håndfuld hasselnødder

How to:

1) Smuldr smør og sukker, si bagepulver, vanille og mel i og saml det hele med æg.
2) Skræl æblerne og skær dem i skiver
3) Hak nødderne
4) Læg tærten sammen: Fordel halvdelen af dejen i en smurt springform, læg æblerne herpå, drys med nødder - læg resten af dejen ovenpå æblerne (dejen skal ikke rulles ud, bare fordel det i klatter) og slut af med at drysse resten af nødderne ovenpå.

Bages ca 25 min ved 225 C.

Smager helt fantastisk foran pejsen en kold vinterdag:)

3 kommentarer:

  1. Uh, jeg har en rest æbler, måske jeg skulle forvandle den til det her, det ser godt ud :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Ja, æbler samger godt, og sammen med sukker og smør smager de endnu bedre:)

    SvarSlet
  3. Glemte forresten at skrive, at kagen kan serveres med flødeskum, creme fraiche, is....

    SvarSlet