onsdag den 1. juni 2011

Jordbærtærte med mazarinbund og chokolade



























Jordbærtærte er jo altså bare noget at det bedste, der findes - ingen diskussion overhovedet! En fantastisk blanding af friske jordbær, sød bund og blød creme eller fløde. MUMS! Da jeg lavede denne kage for et par uger siden, var der endnu ikke kommet danske jordbær - nu er der kommet 'tunnel-bær' i butikker, har jeg hørt, selv om jeg ikke selv har fundet nogen endnu. Men på denne tid af året synes jeg faktisk også, at de udenlandske jordbær er ok. Selv om de selvfølgelig ikke kan sammenlignes med dem, man selv plukker i haven, det siger sig selv:) Jeg glæder mig i hvert fald helt vildt til mine egne jordbær kommer frem!

Denne kage er virkelig nem, og rigtig rigtig god!

Bunden er en mazarinbund toppet med chokolade. Opskriften på bund og mazarinmasse har jeg skrevet om før her. (OBS: nøddemassen skal IKKE bruges i denne opskrift). Der bliver til to mazarinbunde, og de skal bages ved 185 C i cirka 20 minutter, eller til de bliver lysebrune. De må endelige ikke få for meget farve!

Lige når de tages ud af ovnen drysses 200 g revet mørk chokolade over, så det smelter.

Til én tærte skal bruges 1/2 liter piskefløde og 1 bakke jordbær. Flødes piske og kommes på kagen, og det hele toppes med jordbær. Vil man hellere have vanillecreme på sin jordbærtærte, kan man sagtens skifte flødeskummet ud med creme. Eller man kan skifte jordbærrene ud med andre sommerbær.
Den ene bund kan sagtens fryses ned.

Velbekomme:)

3 kommentarer:

  1. Uhmmm, jeg har slet ikke fået lavet jordbærtærte endnu i år, det må der vist SNART laves om på :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Hej Birthe:) Ja, jordbærtærte er bare det bedste! Jeg flyttede i hus sidste sommer, så i år er første år med jordbær i min egene have, glæder mig som et lille barn;)

    SvarSlet